Books / fiction for children / roman

H


Description


Med et hvidt mankehår skiller hesten H sig ud fra de blå heste, og det tager rejser, tid og hjælp fra både Jørn Hjorting og prins Charles, førend H finder sig selv.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2001

By

By

Susanne Thøfner

d. 26. Oct. 2001

I de blå hestes land er selv et eneste hvidt hår nok til, at hesten H skiller sig ud. Det tager tid, en rejse den halve verden rundt og hjælp fra både Jørn Hjorting og prins Charles, førend H finder sig selv - og lykken. Bogen er pænt trykt, delt i mange kapitler og forsynet med et forsidebillede, der viser de blå heste. Sproget er forholdsvis mundret og indeholder en del dialog. Fortællingen hænger pænt sammen og er bygget over et realistisk skelet, men er derefter udbygget med fantastiske, magiske og humoristiske elementer. Heste og mennesker kan tale sammen, hestene kan høre radio, afdøde personer kan materialisere sig - og prins Charles drikker for meget whisky, fordi han har problemer derhjemme! Bogen handler bl.a. om at finde og definere sig selv og om problemerne med at skulle leve op til andres forventninger, og disse spørgsmål er vedkommende for alle unge, men ikke alle vil være lige begejstrede for bogens noget karikerede og sine steder næsten for overdrevent humoristiske form. Til ungdomsafdelingens lånere, fra 13-14 år.


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2001

By

By

Ida Kongsø (skole)

d. 26. Oct. 2001

H er en ny "den grimme ælling" og samtidig forfatterens vellykkede debutroman. Denne handler om et føl, der fødes i en flok af blå heste. Desværre fødes den med et hvidt hår, og dette bliver snart alvorligt for den. Den mister al sin blå farve og er pludselig den eneste hvide blandt blå. Føllet må gå grueligt meget igennem og kommer blandt andet på forsøgsgård og siden en rideskole. På rideskolen mobbes den voldsomt af de andre heste, hvilket dog får H til at samle kræfter til at flygte ud i verden for at genfinde sin blå farve. Den udvikler sig gennem mange oplevelser og hjælpere siden hen. Lidt morsomt er H's hjælpere i DK, Jørn Hjorting, prins Joachim samt en prins af Wales, som hedder Charles, der i desperation over at konen vil skilles fra ham blander sit kongelige blå blod med H, og det får nye konsekvenser. Bogen er en handlings-mættet udviklingsroman i mange lag. Et dejligt letlæst eventyr med mange små humoristiske og ironiske paralleller til vores hverdag, der skaber et interessant univers for læseren. Læsergruppen vil være 5.-7. kl. og bogen vil til dette trin være god til at lære at analysere og fortolke udfra, idet dens personkarakterer og mål er tydelige for læserne.