John Callahan er en halvgammel, sur mand, der ikke kan lide børn, hunde, lesbiske og feminister. Og så kan han da slet ikke lide præsident Clinton! Når man læser hans sjette album på dansk, tvivler man på, om der i det hele taget er noget han kan lide. Men man må tilstå, at han udnytter sine aversioner godt. Som multihandicappet kørestolsbruger er det lykkedes ham at opnå at levere daglige vittighedstegninger til en lang række aviser m.v. verden over. Og internettet flyder over med hans tegninger, bl.a. i en daglig udgave med dansk tekst. Også i denne nye samling er der en eller to sort-hvide tegninger pr. side, ofte med tre-fire variationer over det sammen emne i træk. Der er ikke helt så mange latterlige handicappede som tidligere, til gengæld er der så blevet plads til lidt flere tåbelige psykiatere og deres fjollede patienter. Der er som sædvanligt masser af perler i albummet, der nydes bedst i små doser. Det er værd at huske i formidlingen, at Gud igen spiller en aktiv og ikke altid flatterende rolle hos Callahan. Aktuelt bør det måske også tilføjes, at Callahan naturligvis ikke synes særlig godt om julen. Fanskaren må heller ikke snydes for dette album, men det vinder muligvis ikke mange nye tilhængere.