Hærvejsforskeren Mads Lidegaard har siden 1975 udgivet fem bøger om den jyske oldtids- og middelaldervej fra Viborg til den nuværende grænse. Med det foreliggende sjette bind har han givet sigi kast med den hidtil uudforskede strækning fra Viborg til Limfjorden, der må betragtes som vejs ende nordpå, da det var herfra, folk fra andre nordiske lande startede deres pilgrims- eller andrerejser til Europa. Himmerland er et vanskeligt område for en vejforsker, idet der her ikke er tale om et langstrakt vandskel, men om et centralt højdedrag med åløb i alle retninger. Forfatteren harmed vanlig omhu udforsket en række vejforløb, hvoraf det østligste udmunder ved Ålborg, det vestligste ved Aggersund. Den velskrevne fremstilling er også denne gang belyst med håndtegnede kort, derdog af hensyn til omfanget skifter mellem to målestokke, 1:25.000 og 1:50.000, og den er smukt illustreret af tegneren Jens Rosing. I forordet bebudes et afsluttende bind om hærvejen gennemSydslesvig til Ejderen.