Books / fiction for children / romaner

Hævnen


Description


De gule er vrede. De vil have Vildkat tilbage og Ulf dræbt. Mon det lykkes for dem, eller redder Ulf endnu engang sin søster?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Oct. 2010

By

By

Vibeke Axelsen

d. 11. Oct. 2010

Bogen er Dingo. Gul sværeste niveau. Vil kunne læses af gode læsere fra 3. klasse, ca. 9 år. Bogen kan læses som fritidslæsning, men den kan også bruges som et fiktivt indslag, når der arbejdes med stenalderen.

Bogen er sjette del af Gudernes ø. De gule er rasende, fordi Ulf har slået en af deres fire høvdinge ihjel og taget sin søster Vildkat med sig hjem. Derfor har de kidnappet Arnaks svigerdatter. For at give hende tilbage, vil de have Vildkat igen og Ulf leveret i død tilstand. Arnak og hans folk spørger Guderne til råds, og Ulf for sin del Bjørneguden. De to parter har forskellige udlægninger, og derfor lægger Ulf og Arnak i fælles snarrådighed en plan om at få dræbt de sidste tre brutale og upopulære høvdinge. Planen lykkes, og alt ender med, at de to stammer kan leve i fred med og for hinanden.

Den ligner på alle gode måder de fem foregående, den har samme kvaliteter som de forrige bøger i serien, og de mange trofaste læsere vil kunne glæde sig til denne foreløbig sidst udgivne.

Hidtil er der udkommet en bog i serien hvert år, og det må da gerne fortsætte. Det er bedst at læse dem i rækkefølge. Børn, der generelt interesserer sig for historie, synes, at serien er interessant og spændende. Den kan ved sin kvalitet, spændingsniveau, handling og - i visse tilfælde - krasbørstige illustrationer nemt fange nye læsere, der måske ad den vej kunne blive interesserede i historie.