Bind 3 og bind 4 i Minotaurkrøniken handler om magt, ekspansionstrang, sædernes forfald, forræderi og magtbalancen mellem tronen og den grusomme dødemanerkult. Knaak kender sine virkemidler og bruger dem med sikker hånd til at skabe en højdramatisk og blodig handling, hvor der krydsklippes mellem forskellige handlingsspor. Vold og undertrykkelse hører til dagens orden, og bøgernes slavelejre står ikke tilbage for tyskernes koncentrationslejre mht. sult, hårdt arbejde og sadistisk mishandling. Ingen af bogens væsener er specielt gode; alle synes fx at være racister og foragter krøblinge. Der er dog grader af ondskab, og det er de undertrykte - slaverne og oprørerne - læseren holder med. Tronraneren Hotak har blot afløst det gamle tyranni, og hans nære familie gennemrystes af skjulte magtkampe og forræderi ansporet af hans hustru, ypperstepræstinden. Sproget er ikke for uøvede læsere, og med mit manglende kendskab til Dragonlance-universet havde jeg i begyndelsen svært ved at hitte rede i de mange forskellige væsener, der kun beskrives meget overfladisk. De trofaste fans fra ca. 12 år vil ikke have de problemer. De får den forventede spektakulære dramatik serveret i et højt gearet tempo.