Haiku på dansk : med skævt smil og skæve øjne

Undertitlen på Bo Lilles samling af haiku-digte udtrykker den samme underspillede humoristiske vinkel på stoffet, som man også finder i det indledende digts temmelig pjattede formuleringer. Men forfatteren har ingen grund til at bagatellisere sit værk. Hovedparten af bogens 140 haiku-digte er fuldgyldige repræsentanter for genren og rummer de perspektiveringer, som er nødvendige, for at man skal kunne læse digtene som andet og mere end strøtanker. I et forord gør Bo Lille rede for haiku-genrens formelle og indholdsmæssige krav og tilslutter sig den opfattelse, at haiku-digtet bør være et mikrokosmos, som forbinder den indre natur med den ydre: ”Snart er skoven bar/ Træerne klæder sig af/ mens solen ser bort”. Med udgangspunkt i en række årstidsopdelte natursansninger fra egnen omkring Sjælsø forsøger Bo Lille at leve op til haiku-formens ambitiøse krav, og det lykkes ofte for ham: ”I skovbundens ly/ digter anemonerne/ om tulipaner”. En del platituder kunne med fordel være udeladt, men kan ikke ændre på indtrykket af en ganske formsikker udfyldelse af den stramme haiku-skabelon: ”Øverst i træet/ suger ravnen sort varme/ fra den lave sol”.

Read the full assessment