Professor Billeskov Jansen gør i sin Danmarks Digtekunst den i og for sig ganske indlysende bemærkning, at i det øjeblik et digterværk er blevet oversat til dansk, er det at betragte som hørende til den danske litteratur. Hver tidsalder, ja hver skuespiller har sin bestemte opfattelse af Hamlet, derfor er det af betydning, at dette uudgrundelige drama oversættes på ny og på ny (se iøvrigt Hamlet-afsnittet fra polakken Jan Kotts Shakespeare our Contemporary i Vindrosen 1964, nr. 7). Mange vil måske foretrække Lembcke eller Østerberg, og de er også hver på sin måde gode nok, men de kan aldrig blive andet end oversættelser. Ole Sarvigs oversættelse kan måske betegnes som »modernistisk«, men den synes at dække originalen, og i hvert fald vil ingen kunne frakende den stor poet et originalt og dristigt billedsprog og sans for mundrette replikker.