Books / fiction for children

Hamstermonstre


Description


Billedbog. Tre små hamstre bor i en skov. De vil ikke være små og søde mere, de vil hellere være store og farlige. De prøver, og de prøver, og til sidst lykkes det ... måske?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 10. June 2014

Billedbog for de ca. 3-5-årige. Fornøjelseslæsning hjemme eller i børnehaven. Med et lille gys til slut.

Tre små hamstere bor i en skov. De vil ikke være små og søde mere, de vil være store og farlige. De forsøger med grimasser og udklædning, men de bliver aldrig skræmmende. Da de endelig får skræmt en pige, viser det sig at være et forklædt monster. Læseren kan more sig over de tre pelsdyrs uheld. Men nogle børn vil også gyse, når pigen lyner "pigehylsteret" af og afslører et rødt monster med store tænder. Billedsiden antyder, at hamsternes skygger kunne være et middel til at virke skræmmende. Dyrene er nuttede med store øjne, og farverne er mest gullige og brune. Teksten er kort med megen direkte tale. Löhlein har illustreret ca. 30 bøger, og med denne findes de fire nu på dansk.

Illustrationerne er genkendelige i forhold til tidligere bøger. Minder mest om Stop tyven, (09/08), der dog virker mere personlig i stregen. Og så har tegneren (næsten) droppet den sjove blanding af forskellige typer tegninger, fotos og baggrunde, der ses i Rumkaninen Gaganin, (12/05).

Hyggelig lille historie, hvor børnelæseren kan identificere sig med de små hamstere i deres forsøg på at blive større og mere skræmmende, end de reelt er. Og kan gyse lidt til slut.