Books / fiction for children / roman

Hanne Hundige og julen


Description


I 24 kapitler hører vi hvad Hanne Hundige, der går i børnehaveklasse, og hendes ikke helt almindelige familie finder på mens de venter på sne og jul.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2002

By

By

Erik Damskier (skole)

d. 18. Oct. 2002

Dette er en julekalenderbog med 24 små kapitler beregnet til indtagelse i daglige doser. Hanne Hundige er kendt fra Hanne Hundige og Hanne Hundige og hundene. Hun er et fantasifuldt barn med hang til at tegne og male og en tilbøjelighed til at klistre sine resultater op alle vegne. Men samtidig har hun en god realitetssans og ved nok, hvornår hun skal stoppe fantasiens friløb. Hun er enebarn med en far, der arbejder i hjemmet og en mor, der siger farvel hver morgen. Et portræt af en moderne familie, som gør meget for at sætte barnet i centrum. De 24 historier udspringer af små dagligdags begivenheder uden den store dramatik, eftermiddagste, bagning, julegaveindkøb, skolesituationer, kulminerende med juleaften. Tonen er også dagligdags, men dog med en masse sproglige finurligheder, som vil glæde oplæseren. Mange af pointerne vil nok gå hen over hovedet på målgruppen, som er børn i BH-klassen, og det er spørgsmålet, om der sker for lidt til at holde en gruppe børn fast gennem 3 uger.


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2002

By

By

Else Lerche

d. 18. Oct. 2002

Børn, der kender Hanne fra Hanne Hundige, 2001 og Hanne Hundige og hundene, 2002, vil i december hygge sig med kalenderbogen om hende. Da bogen er en selvstændig fortsættelse, vil andre, fra 5 år, også synes om at få den læst højt. De 24 kapitler har hver en afrundet handling, er så korte og rummer ikke mere spænding end at de kan læses op ved sengetid. De er skrevet i et opfindsomt, friskt og blomstrende sprog. Voksen talemåder og vendinger forekommer ofte. Stilen er præget af opfindsomme Hanne og hendes far, der arbejder hjemme, især han anvender sproget kreativt. Teksten er sat i en åben sats. Rasmus Bregnhøis udtryksfulde s/h stregtegninger giver fint udtryk for stemningen i bogen. Forsiden er julerød, bagsideteksten fortæller lidt om nogle af personerne. Med lune fortælles om Hannes hverdag mens hun længselsfuldt venter på jul og sne. Hun har mange kreative indfald, ofte med papir og limstift, og det påskønnes ikke altid af de voksne. Hun bager, er med mormor til banko, går i børnehaveklasse, og meget andet. Hun er omgivet af kærlige, ikke helt almindelige voksne og de to puddelhunde, Frederik og Joachim, kaldet prinserne. Juleaften er der både sne og gaver, og onkel Bobby Brun fra Slagelse Syds Lokalcirkus er julemand.


Politiken

d. 30. Nov. 2002

By

By

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 30. Nov. 2002