Books / fiction for children / noveller

Hans og bønnestagen


Description


Hans og hans mor har en ko men ikke mere mad. Moderen sender sønnen af sted for at sælge koen. Hans sælger koen for fem magiske bønner. Moderen bliver vred, men de magiske bønner vokser hurtigt op over skyerne til slottet, hvor den onde kæmpe Gunnar og hans kone bor. Hans hugger kæmpens høne, der lægger guldæg, og harpen, der kan spille af sig selv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. July 2009

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 2. July 2009

Gammelt folkeeventyr til selvlæsning fra midten af 2. klasse, 8 år.

Flachs - læs selv er en visuelt farvestrålende serie af letlæste bøger for børn, der netop har knækket læsekoden. Bogens farverige omslag er i hardback. Hans og bønnestagen er et gammelt folkeeventyr - et trylleeventyr - her oversat fra engelsk. Det handler om den fattige dreng Hans og hans mor. De har en ko men ikke mere mad. Moderen sender derfor Hans af sted for at sælge koen, og han kommer ikke langt, førend han har solgt den for 5 magiske bønner. Moderen bliver vred, men de magiske bønner vokser hurtigt helt op over skyerne. Den modige Hans kravler op ad bønnestagen og kommer til et slot, hvor den onde kæmpe Gunnar og hans kone bor. Den ækle Gunnar kan lugte Hans og vil æde ham, men konen hjælper Hans. Han hugger kæmpens høne, der lægger guldæg, og harpen, der kan spille af sig selv. Med disse hjælpemidler levede Hans og hans mor godt. Ved bogens mange illustrationer er indsat talebobler i tegneseriestil, hvori den fortløbende tekst er indsat. Den store typografi letter læsningen, men der er kun anvendt orddeling ved sammensatte ord.

Hans og bønnestagen er tidligere udkommet som billedbøger - senest i 2003. Bogen ligner de øvrige i serien, hvor bl.a. genfortællinger af andre klassikere også er udkommet.

Bogen kan anvendes til fritids- og læsetræning. Der er ikke den saft i sproget, som kendetegner eventyrgenren, men bogens layout er farverigt, og mange begynderlæsere vil finde den.