Hansemand og hans venner

I det miniunivers, vi præsenteres for her, er Hansemand barnet og de øvrige væsener hans mere eller mindre miserable legedyr og ting. Hans verden på den anden side syrenhækken er et lille landmed elv, grusgrav, træer og skov, hvor de forskellige optrædende spiller deres rolle ud fra deres meget begrænsede formåen. En fredelig verden er det ikke just. Man skændes lidt, irriterer hinandenmeget og ind imellem ræddes man for skræmslet, som Hansemand har opfundet for spændingens skyld. Glimt fra en voksenverden, som barnet opsnapper dem, er spredt ud over hændelser og dialoger, nårlegedyrene f.eks. øver på Gøjhamlet eller spiller Bamsebeethoven, og når bisonrotten tillægges en vemodig længsel efter sine russiske kammerater. Bogen er ikke uden humor; dens sprog, stil ogkomposition viser en forfatter, der kan sit håndværk, men alligevel fornemmes den som en lang historie om ingenting. Den kan - også med sine mange små stregtegninger - minde lidt om Peter Plys, menhar ikke dennes stillecharme. Typografien er stor og læseven-lig, og dog kan den næppe læses før 4.-5. klasse. Bedst vil den egne sig til oplæsning for mindre børn, men den har ikke elementærspænding og identifikationsmulighed til at kunne fange en hel klasse. Anvendelsen på skolebiblioteket vil være begrænset.

Read the full assessment

Hansemands venner en flok tøjdyr, der bor i kakaodåser, sæbeskåle og papkasser. Bisamrotten er den eneste fra udlandet. Den kommer fra Rusland og kan digte. I dette lille tøjdyrsunivers byggerforfatteren små hændelser op. Dyrene laver bl.a. en hemmelig forening, HLMF, Bisamrotten holder et foredrag om de russiske pinde i Papkasseskolen, hvor de også læser i tykke bøger. Hansemand redderMack fra druknedøden, selv om han er af gummi. Gøjen bilder Stenkuglen ind, at Mack er forelsket i hende, og så får Mack sin sag for. Alle dyrene er tillagt menneskelige egenskaber - og der er vistingen tvivl om, at forfatterens forbillede har været Peter Plys og hans venner. Uden sammenligning iøvrigt synes jeg ikke historien er særlig vellykket. Den er kalejdoskopisk opbygget, med løsrevneunderfundige hændelser. Men den virker usammenhængende og perifer, påklistret som den er med et væld af ligegyldige detaljer. For børn, der dyrker alt, hvad der er småt, vil den måske appellere ienhøjtlæsningssituation. Desuden hjælpes fantasien på vej af de maleriske dyretegninger.

Read the full assessment