Books / fiction for children / dyrefortællinger

Harens sidste vilje


Description


Billedbog. Da haren dør efterlader den sig en skat. Den største bangebuks i skoven skal arve skatten. En kappestrid udspiller sig mellem skovens dyr, hvem er den største bangebuks og er der nogen der snyder?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 2014

By

By

Else Lerche

d. 27. Jan. 2014

Billedbogens historie og illustrationer vil fascinere børn, fra 4-8 år, og voksne. Dens billedsprog og talemåder gør den velegnet til dialogisk læsning.

Forfatteren har skrevet en del billedbøger, nogle er illustreret af bogens illustrator, fx Guld til pingvinen, 2008. Den frygtsomme hare dør ensomt. Dyrene, med menneskelige egenskaber, finder dens skelet på dens skatkiste og læser dens testamente. Den største bangebuks skal arve alt hvad haren ejede. Ved en høring starter en kappestrid blandt dyrene om, hvem der er den største bangebuks. Ulven fortæller, hvor bange den er for Rødhætte og de syv små gedekid og narrer sig til arven. Men det er et tveægget sværd, for nu er han angst for at miste skatten. Historien er intens, skrevet i et velformuleret sprog med detaljer og talemåder. Illustrationerne er i stærke, varierede, farvemættede farver. Der er mange nærbilleder af dyrene. Stregen har noget ekspressionistisk over sig, men dyr og omgivelser er genkendelige. De fleste illustrationer udfylder en side. Satsen er i to farver og varierer i størrelse. Forsiden er et portræt af haren, bagsideteksten giver indtryk af indholdet.

I Pelle Haleløs og rige Mons, 2004 får katten Mons også problemer med en arv.

Tekst og illustrationer skaber en udtryksfuld og helstøbt billedbog, der underholder, men også giver stof til eftertanke: hvad der kommer op i en, når en arv skal fordeles og hvad angsten for at miste rigdom gør ved en. Sprog og indhold gør bogen velegnet til dialogisk læsning.