At farer lurer på Peter Huss, når han skriver, fremgik klart af hans sidste bog Veninde i aften, der udkom i august 1990. Og det bliver kun værre i den nye bog. Huss er religiøs og refererertil ekstatiske og lyse oplevelser af livsfylde i sine digte, så man må formode han har det godt, såvel med livet som med kærligheden til andre mennesker, som han besynger og velsigner i et væk. Fornogle år siden var der hold i Peter Huss' poesi, men det er forbi nu. Den er i bogen her sentimental, patetisk og nærmest krampagtigt selvforgudende, og det hjælper ikke at han tager andre digtere- såsom Sarvig og Erik Knudsen ind som gidsler, pasticherer, henvender sig. En lille bog, der kun viser, at Peter Huss fremturer i en poesi, der mindre og mindre henvender sig til andre menneskerog mere og mere lukker ham inde i en egen'selvbefamlende attitude.