Books / fiction / roman

Haven ved Sissinghurst : en roman om Virginia Woolf : kriminalroman


Description


Den amerikanske landskabsarkitekt Jo Bellamys fund af en dagbog på Sissinghurst bliver startskuddet til en hæsblæsende skattejagt, der afdækker dystre hemmeligheder omkring Virginia Woolfs sidste dage.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2010

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 18. Aug. 2010

For læsere af spændingsbøger, der kan goutere en fiktiv behandling af et stykke engelsk kulturhistorie sat ind i en nutidig ramme med elementer lånt fra dameromanen.

Forfatteren har tidligere skrevet en række (uoversatte) Jane Austen krimier. Fortid og nutid væves sammen i denne roman, hvis omdrejningspunkt er fundet af en hidtil ukendt dagbog, der ser ud til at være skrevet af Virginia Woolf, men datoen på første side er dagen efter hendes formodede selvmord. Den amerikanske landskabsarkitekt Jo Bellamy, der er kommet for at studere den berømte hvide have, allierer sig med en ekspert fra Sothebys og indleder en hæsblæsende jagt på flere spor, der fører parret rundt til en masse historiske steder forbundet med Virginia Woolf og den berømte Bloomsbury kreds. Snart vælter skeletterne ud af skabene, og her må læseren vise lidt overbærenhed, for plottet er ualmindelig kringlet og ikke gennemført plausibelt, men der er masser af spænding og atmosfære og lidt romantik. Der er ikke megen dybde i beskrivelsen af de nutidige personer, men Vita Sackville-West og Virginia Woolf fremstår mere nuancerede med deres komplicerede og plagede sind.

Kan minde lidt om Elizabeth Kostovas Historikeren, 2005, der også blander fortid og nutid i en spændende jagt på gamle dokumenter.

Fortid og nutid mødes i denne uforpligtende, underholdende og hyggelige spændingsroman, der giver en beskrivelse af de dystre hemmeligheder, der afsløres i Virginia Woolfs fiktive dagbøger.


Politiken

d. 25. Sep. 2010

By

By

Lise Garsdal

d. 25. Sep. 2010


Kristeligt dagblad

d. 27. Sep. 2010

By

By

Mads Rosendahl Thomsen

d. 27. Sep. 2010