Books / nonfiction / encyklopædier

Havets dyr og planter


Description


Et rigt illustreret opslagsværk om havets dyr og planter med alt den information, man kan have brug for. For naturelskere.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2014

By

By

Søren Møller

d. 24. Sep. 2014

For amatører og fagfolk, som færdes langs de danske kyster og studerer dyre- og plantelivet.

Først en indledning om kysttyper og deres biologi i Vesterhavet, Kattegat og Østersøen. Derpå beskrives 550 arter af dyr og 145 arter af planter, som kan findes på stranden og i havet ud til 20 meters dybde. Hver art vises på en tydelig farvetegning og i nogle tilfælde også på et farvefoto optaget under vandet.

Bogens 1. udgave udkom i 2000. I teksten er der opdateret nogle videnskabelige (latinske) navne, så de stemmer med nyeste international vedtagelse, og litteraturlisten er opdateret. Ellers er teksten næsten uændret. Farvefotografierne er en tilføjelse. Ved et uheld er tegningerne af 5 arter fladfisk blevet spejlvendt, så de ikke viser disse asymmetrisk byggede fisk korrekt. I 2005 udkom bogens del om dyr som separat udgivelse med titel Havets dyr. Der er andre bøger om emnet, bl.a. Hvad finder jeg på stranden, 2006, og Strandbogen, 2013. Men herværende bog har flest arter.

En meget informerende, flot illustreret bog i en kun lidt opdateret udgave.


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2023

By

By

Katrine Skovgaard Rasmussen

d. 3. Mar. 2023

Et rigt illustreret opslagsværk om havets dyr og planter med alt den information, man kan have brug for. For naturelskere.

En gennemgang af havets forskellige plante- og dyrearter. Vi lærer mere om alt fra tanglopper og krebs til søliljer og grønalger. Bogen indledes med et afsnit om selve havets miljø. Der fokuseres på området fra den sydlige Nordsø til nord for Østersøen, og bogen berører emner som saltholdighed, temperatur og næringsstoffer. De efterfølgende afsnit gennemgår de forskellige arter, og her er der både faktuelle informationer, tegninger og billeder. I denne tredje udgave af bogen er der et nyt kapitel om vandmåling - altså hvordan man foretager forskellige målinger på de prøver, man evt. måtte indsamle.

Bogen er flot illustreret, og nem at gå til, hvis man selv vil identificere arter, man finder på stranden. Der er ikke noget nyt forord til denne tredje udgave, men et forord til 2. udgave er gengivet og gør os opmærksom på, at faktuelle fejl er blevet rettet og officielle navne opdateret. Bogen er til den meget interesserede amatør eller den professionelle.

Naturen i Danmark har også et bind om havet. Strandbogen kan også bruges til at identificere arter, man finder ved danske strande, men "Havets dyr og planter" har mange flere arterNaturen i Danmark. HavetStrandbogenNaturen i Danmark har også et bind om havet. kan også bruges til at identificere arter, man finder ved danske strande, men "Havets dyr og planter" har mange flere arter.


Urt

Årg. 39, nr. 1 (2015)

By

By

Ole B. Lyshede

Årg. 39, nr. 1 (2015)