Books / fiction for children / roman

Havfrueskolen - alle ombord!


Description


På en skoleudflugt bliver Martha og hendes venner mistænkt for tyveri. Heldigvis er Martha en klog havfrue, der snart har regnet tingenes rette sammenhæng ud. Til selvlæsning fra ca. 8 år og højtlæsning fra 6 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2023

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 29. Sep. 2023

På en skoleudflugt bliver Martha og hendes venner mistænkt for tyveri. Heldigvis er Martha en klog havfrue, der snart har regnet tingenes rette sammenhæng ud. Til selvlæsning fra ca. 8 år og højtlæsning fra 6 år.

Alle førsteårseleverne på Sølinda Fosses Havfrueskole skal på udflugt til dronning Marettas slot. Martha og hendes veninder glæder sig, og turen bliver ikke mindre særlig da Marthas berømte moster Cristabel indvilliger i at tage med som ledsager. På grund af Cristabels stjernestatus får pigerne særbehandling, der blandt byder på en rundvisning i slottets legendariske Juvelrum. Men da Havets Sandhedskugle forsvinder fra rummet bliver mistanken straks rettet mod Martha og hendes veninder. Hvem er mon den egentlige tyv? Fjerde bog i serien om "Havfrueskolen".

Sød, sjov og lidt spændende fortælling. Bogen byder på rigtig mange skægge ordspil og begreber, der tager udgangspunkt i livet under havets overflade, fx kan man være en "krabbe-klaphat" og moster Cristabels store hit hedder "Min hjertemusling". Bogen er overskuelig at læse, med god afstand mellem linjerne, en stor skrifttype og mange små tegninger rundt om på siderne.

Rosie Banks serie om de "Hemmelige prinsesser" kan lidt af det samme, i forhold til at bøgerne også omhandler hverdagens små problematikker fra fx skole, familie og venner, tilsat et strejf af magi og eventyr. I serien findes blandt andet Havfruemystik, hvis man gerne vil blive i det våde element.