Books / fiction for children / roman

Heaven


Description


Englen Beth og hendes jordiske kæreste Xavier beslutter sig for at gifte sig, men kærligheden mellem en engel og et menneske er forbudt, og de himmelske magter gør alt for at straffe dem og skille dem ad.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Mar. 2014

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 7. Mar. 2014

3. del i Halo-serien om englen Beth og hendes jordiske kæreste Xavier til de kvindelige læsere fra 14 år. Forside layout følger de to foregående bind og man er ikke i tvivl om, at man får en overnaturlig roman krydret med kærlighed. En fordel at have læst de to foregående bind.

Den unge forfatter Alexandra Adornetto afslutter her sin trilogi om englen Beth og hendes jordiske kæreste Xavier og læserne får endnu engang masser af romantik og spænding lige til det sidste. Beth og Xavier har besluttet sig for at gifte sig, men det får katastrofale følger straks de har sagt ja til hinanden og inden de nogensinde når ud af kirken. De himmelske magter er ikke tilfredse med dem og inden det nygifte par ser sig om, er de på flugt for at undgå, at Beth bliver kaldt tilbage til Himlen. Men der er mere og noget større end deres kærlighed på spil og der er lagt an til spænding fra først til sidst. Levende og action-præget sprog, der holder stilen fra forrige bind.

Bølgen med engle startede egentlig med Hush, hush, 2010 af Becca Fitzpatrick og i takt med at Halo-serien udkom, er der kommet flere romaner for unge om engle og kærlighed som fx Lauren Kates Fallen, 2011 og Cynthia Hands Unearthly, 2012.

Det overnaturlige pakket ind i en kærlighedshistorie giver top trivi-fantasy for især unge piger fra 14 år.