Heavy is the head

"The spaciousness, punch and depth of these productions is telling, but it is a mark of the album's artistic integrity that Stormzy manages to transcend genre (again) without sacrificing his core griminess, or losing too much in the way of accent, word choice, content or theme ... Ours is an often bewildering era, but that grime is now an export, and that Stormzy is the country's unofficial poet laureate, is a particularly shiny silver lining".

Read review

"Med en raffineret blanding af moshpitvenlig grimerap, dybdegående samfundskritik og morsomme punchlines er britiske Stormzy i disse dage i gang med at bane vejen til verdensherredømmet ... På sit andet studiealbum, Heavy Is The Head, går han således sin sejrsgang i et væld af forskellige stilarter, mens han nikker anerkendende til tidligere regenter og stikker midterfingre i ansigtet på det repræsentative parlament ... Generelt er der en del mere sang fra Stormzy på dette album end tidligere (...) Og så er der bare en overflod af fede tekster, hvis man er til den slags ... For at opsummere har Stormzy altså begået et fuldendt album, der til trods for afstikkere i flere retninger rammer et virkelig stabilt slutprodukt".

Read review

"The record slides between pared-back grime, luxurious R&B, introspective trap, gospel confessional, and puff-chested rap. The versatility on show gives a sheen of adventurousness that isn't quite backed up by the beat selections-the majority of which feel like safe choices for an artist otherwise known for his accelerated ambitions. And while HITH sees Stormzy navigate second album syndrome with apparent ease, it also leaves open the question of where he goes from here".

Read review

"'Heavy Is the Head' handler (...) først og fremmest om Stormzy selv. Som albummet hentyder, er han jo efterhånden den største UK-rapper overhovedet - noget han reflekterer en del over (...) Især rapper Stormzy om, at det ikke nødvendigvis altid er lige fedt for hans mentale helbred, når alle har en holdning, hver gang han åbner munden ... Sonisk er albummet rigtig varieret. På 'Bronze' rapper han »I'm the king of grime by default«, men kun et fåtal af numrene kan egentlig kategoriseres som grime. Albummet bærer både præg af trap, r'n'b, afrobeats, gospel og endda lidt dancehall. Det er en dynamisk oplevelse, der alene på grund af lyden tåler en del gennemlytninger ... Men det er i teksterne, og ikke mindst Stormzys måde at levere dem på, at kødet på albummet findes. Det er fascinerende at se Stormzy vise sin skrøbelige side - og det sker med så meget finesse, at det bliver mere givende for hver gang, man vender tilbage".

Read review

"Fra Shakespeare-citat til »Fuck Boris« flyver Stormzy højere end alle andre på den britiske musikhimmel lige nu ... Stormzy (...) bærer hiphopkronen i England. Den får han nok lov beholde i 2020 med et album, hvor de følelsesmættede gospelsektioner og en gæstevisit fra Ed Sheeran sørger for, at Stormzys crossoverprofil har beholdt sin brede popappel ... Musikalsk spænder han rummet ud mellem de to sider af den samme sag ved både at synge ømt og rappe med sværvægterens slagkraft rundt i skiftende genrer. Og her er han klart stærkere i den sidstnævnte disciplin ... Jeg ville foretrække mindre sentimental r'n'b (...) og flere læsterlige klø til magthaverne. Som dem, han deler ud på 'Vossi bop' (...) og mere højenergisk gaderap ... Selv om sårbarhed er en styrke hos Stormzy, kammer det let over i hans altid dramatiske produktioner".

Read review