Books / fiction for children / roman

Hej, Siri


Description


Mille skal med Sara til ridning. Mille er nervøs. Det er hendes 1. gang på hesteryg. Hvordan mon det skal gå? Sara ved lige, hvordan det er. Hun foreslår, at de på vejen leger ridning. Mille rider på Siri - den sødeste hest på rideskolen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 2011

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 22. Dec. 2011

Siri-bøgerne er en ny serie i Let ps. Lix 6/Let-tal 16 - fra 1. klasse. For 6-9 år.

Forfatteren har indsigt i miljøet omkring rideskolen og formår at beskrive den uro, der er i maven, når man skal til noget nyt - også selv om det er ens højeste ønske. I denne serie drejer det sig om ridning. Mille skal med sin veninde Sara til ridning i Hej, Siri. Mille er nervøs. Det er hendes første gang på hesteryg. Hvordan mon det skal gå? Sara ved lige, hvordan det er. Hun foreslår, at de på vejen leger ridning, og de har det rigtig sjovt. Mille låner en hjelm af ridelæreren og sidder, efter et par forsøg, på Siri, den sødeste hest på rideskolen. I Stop, Siri råber Mille, da Siri løber af med Mille. Mille skal lære at ride galop. Pigerne giver Siri æbler, og Sara hjælper Mille med at lægge seletøj på hesten. Da pigerne sætter farten op og rider galop vil hesten Siri overhale Saras hest. Mille kan ikke stoppe Siri, men den stopper, da den har fået en sten i skoen. Serien er illustreret af Pernille Lykkegård, der har lavet nogle udtryksfulde billeder, der både understøtter og udvider teksten.

En halv hest og Stine, Naja og Donna af Kirsten Hansen kan man læse efter denne serie.

Serien, der foreløbig består af to bøger, tegner rigtig godt. Forfatter og illustrator viser resultatet af deres samarbejde, hvor tekst og billeder spiller sammen og giver læserne sjove og realistiske oplevelser fra heste- og rideuniverset. Her er guf for hesteinteresserede begynderlæsere.