Books / fiction for children

Heksemutter og lille Svovlhat - atjuu!


Description


Billedbog. Heksemutter og lille Svovlhat mærker, at der er snue på vej. Derfor samler de ingredienser i skoven og laver et bryg mod ondt i halsen, snotnæser og hoste, som hele skovens væsener nyder godt af.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2011

By

By

Marianne Agger

d. 9. Nov. 2011

Sød billedbog, der er aktuel med den årstid, vi har lige nu (vinteren). Bogen er for børn fra 3 år.

Forfatter og illustrator er bl.a. kendt for sine detektivhistorier med betjent Kurt og politihunden Snus, der løser krimisager. Dette er en helt anden historie om heksemutter og lille Svovlhat, der bor langt inde i skoven. Det er vinter, og heksemutter fornemmer gennem kortlæsning, at der er snue på vej. Så heksemutter og lille Svovlhat vandrer ud i skoven for at finde ingredienser til en bryg mod ondt i halsen, snotnæse og hoste. Derhjemme i køkkenet blander de bryggen, og da de åbner vinduet, og duften siver ud, strømmer det ind med småsyge væsener fra skoven, der har brug for medicin. Det er historien, så der er ikke så meget kød på. Teksten består af få, korte sætninger på hvert opslag. Men sammen med de stemningsfulde illustrationer giver den en speciel oplevelse, og man får en fornemmelse af at komme ind i en anden verden for et lille stykke tid. Grafisk er bogen fantastisk. Det ser ud til at være en blanding af computerskabte og håndtegnede tegninger, der tilsammen giver et mystisk og magisk billede af skoven og heksemutters hus. Der er mange detaljer at fordybe sig i, og farverne er holdt i naturlige og kølige jordfarver.

Andre naturvæsener, der brygger, findes bl.a. i klassikeren Mosekonens bryg af Ib Spang Olsen fra 1966. Den fortæller om årets gang hos mosefolkene og har en længere historie og en anden stil.

Hyggelig bog, hvor man især kan nyde billedsiden.