Books / fiction for children / romaner

Heksen fra skoven


Description


Tom og Sofie besøger Drude ude i skoven. Hun helbreder folk med urter og ser mærkelig ud. Mon hun er en rigtig heks?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2000

By

By

Tove Delica

d. 15. Sep. 2000

Mini zoom ; Mysterie-serien er spændende læsning for de tidligste selvlæsere fra 1.-2. klasse. Den kombinerer en fiktiv historie med fakta om spændende emner. I Heksen fra skoven besøger Tom og Sofie Drude, der helbreder folk med urter. I en heksebog læser de om hekse, der ser syner, når de spiser særlige svampe. Senere oplever de gysende en heksesabbat ude i skoven. I Vampyren hører vi om Tom og Pedro, der i Chile har set en vampyr, en slags flagermus, der lever af blod fra dyr. For at finde ud af om danske flagermus også er vampyrer, holder de en aften vagt under et træ. Da luften pludselig fyldes af flagemus, flygter drengene skrækslagne. Da Tom bliver hentet af sin far, har denne klædt sig ud som Dracula. Bagest i bøgerne findes et lille faktaafsnit om emnet og en lille god litteraturliste. Tydelige, næsten grove illustrationer spiller op til handlingens uhygge. Med den lette tekst sat med stor tydelig typografi i versform, er bøgerne et godt bud på spændende begynderlæsning.


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 2000

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 15. Sep. 2000

To nye titler i letlæsnings-serien Mini zoom begge med undertitlen Mysterie, og begge skrevet af den erfarne Jørn Jensen. Som i de to første i mysterieserien, Den hvide pige og Ufoerne kommer fra 1999, er illustrationerne lagt i hænderne på Luca Fattore, som med sine stærke farver og lidt naive streg fylder siderne og fint supplerer den ledsagende tekst. Begge titler er en blanding af fantasi og fakta. Det pirrende ved mystik og overtro sættes op mod faktiske forhold, og da oplevelserne anskues fra børnehøjde, er det klart det første der prioriteres. Den mest vellykkede af de to bøger er Vampyren, hvor sammenligningen mellem flagermus og vampyr tages under behandling. Toms klassekammerat Pedro kommer nemlig fra Chile, og her har han en gang oplevet en blodsugende flagermus, og det sætter straks fantasien i gang med blodsugende vampyrer i hovedrollen. I den anden, Heksen fra skoven, opsøger Tom og Sofie en moderne heks, og det giver godt nok stof til eftertanke, men desværre gives der ikke rigtig respons på oplevelserne. Begge bøger afsluttes med et lille faktaafsnit og en litteraturliste, hvoraf flere titler nok er lige i overkanten af hvad målgruppen, de 8-9-årige begynderlæsere, kan kapere.