Billedbogen er til de 2-3-årige. Måske kender de heksen Mimi fra de 4 tidligere bøger. Denne kan bruges til en snak om, at det er svært at sige fra overfor en, der er større.
Kathleen Amant kendes også fra titlerne om Anna. Som i Heksen Mimi og Bjørn, 2009 er handlingen uden hekse-kendetegn, fordi hun ikke bruger sin kost. Mimi jager sin ven, katten Bobo ud, fordi han griser. Så invaderer en stor gris uinviteret Mimis hus. Han spiser hendes mad, pjasker i badekaret, bruger hendes badekåbe og sover i hendes seng. Mimi savner Bobo, sammen kunne de smide grisen ud. Heldigvis kommer Bobo tilbage og med snilde skræmmer han grisen væk. Teksten er skrevet i et enkelt sprog i korte sætninger og i en del dialog. I forhold til den enkle historie virker teksten lidt omstændelig. Til gengæld er illustrationerne, der fylder hele opslaget, fine. De har en varm udstråling og er malet i en bevidst barnlig streg. Den sorte kontur gør, at hvert enkelt element står skarpt. Farverne er kraftige og mættede lagt på i nuancer, det er med til at levendegøre billedet. Forsiden viser en bekymret Mimi. Bogen er trykt på kraftige, laminerede sider.
Udstyr og layout er som i de øvrige Mimi-bøger. I Tante Katrine og Fætter Slapsvans, 1998 er gæsten familie, men spiser al hendes mad.
Det er en sød historie, hvor det især er illustrationerne, der bærer. Når nu Mimi er heks, savner jeg, hun bruges sin kost, men historien er et godt udgangspunkt for en snak om, hvad man gør, når en større tager magten.