Bag den nøgterne titel gemmer sig en meget kompleks og personlig fremstilling af skismaet mellem vestlig lægevidenskab og såkaldt alternativ helbredelse. Forfatteren fortæller i poetisk formom sit eget møde med det alternative, der hjalp ham af med en mangeårig og fejlbehandlet ryglidelse. Men bogens holdninger kommer tydeligst til udtryk i samtaler med det amerikansk/danske ægteparMichael og Aida Connelly, der bor i Skotland, hvor de praktiserer henholdsvis som læge med speciale i traditionel kinesisk medicin og som makrobiotisk ernæringsvejleder. Den vestlige medicinsuformåenhed over for folkesygdomme som f.eks. allergi og kræft forklares med, at behandlingen altid er symptomorienteret statisk, men den kinesiske medicin arbejder med forebyggende og individuellebehandlinger. Bogens væsentligste anke er, at når det alternative efter patientpres opnår officiel godkendelse, sker det på den etablerede medicins præmisser, som oftest er præget af modvilje oguforstand overfor detalternative. Trods mange praktiske anvisninger specielt inden for ernæring er bogen primært en debatbog, som p.g.a sin løse struktur mest vil interessere og overbevisealtemativistiske sympatisører.