Books / nonfiction

Helges skønne haver : året rundt i køkkenhaven


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 30. Oct. 2001

By

By

Keld Lau Larsen

d. 30. Oct. 2001

Tidligere i år kom 1. del af Helges skønne haver med undertitlen "en have bliver til". Den omhandler alle emner bort set fra køkkenhaven. Den nye bog dækker til gengæld kun dette emne. Begge bøger supplerer således hinanden, og er samtidig en slags forlængelse af forfatterens populære tv-udsendelser. Det er en kortfattet vejledning hvor han hele tiden refererer til hvad han selv gør. Den bygger på mange års erfaring og er fuld af praktisk anvendelige råd. Bogen er samtidig meget overskuelig og let at læse. Det skyldes bl.a. en omtale af hver enkelt grønsag, så man nemt kan finde lige de oplysninger man søger. Målgruppen er alle havedyrkere, men især begyndere. Modellen er en lille velordnet køkkenhave der passer til en familie og som der er plads til på en almindelig parcelhusgrund. Dyrkningsmetoden er den gamle konventionelle slags hvor der bruges kompost, men også kunstgødning. Sprøjtning i moderat grad og anvendelse af spagnum er også helt selvfølgeligt. Indholdsfortegnelsen er så god at den kan bruges som register. Gennem hele bogen er der mange meget flotte og skarpe farvefotos - mange er helsides.


The libraries' assessment

d. 17. Apr. 2001

By

By

Lise Widding

d. 17. Apr. 2001

Havekonsulent Helge Petersen vil være kendt af mange fra radioprogrammet "Grønne glæder", hvor han altid har kontante svar på ethvert haveproblem, og som forfatter af adskillige havebøger. Senest har han i tv-programmet "Helges skønne haver" vist seerne rundt i forskellige private haver. Inspireret af dem giver han her sit eget forslag til drømmehaven. Det er en ret lille have, som ved hjælp af hække og gange er opdelt i rum, der giver forskelligartede oplevelser, og som får haven til at virke større, end den er. Der indgår mange elementer i haven: blomstrende buske, småtræer, rosenbed, rododendronbed, hedebed, alpint bed, staudebed, græsplæne, bassin og meget mere - men ingen køkkenhave. Hovedparten af bogen er en gennemgang af en lang række blomster, buske og træer, hvor de fleste er vist i farvefotos. Det er et ret traditionelt udvalg, som vil kunne findes i de fleste havebøger. Selvfølgelig falder der en del gode råd af undervejs, men der er ikke megen konkret vejledning om dyrkning eller gode plantesammensætninger, hvor planternes blomstring afløser hinanden.