Books / nonfiction for children

Helikoptere


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2005

By

By

Bo Knudsen

d. 22. Sep. 2005

Bladrefagbøger om militært materiel for børn/unge. Bøgerne ligner de to tidligere i serien, senest Jagerfly (2005/40). Kort, og bygget op omkring de mange fotos, forklares om henholdsvis missiler/raketters, bombeflyenes og helikopternes egenskaber og brug, plus historie og fremtid. Et udvalg præsenteres særskilt med de vigtigste tekniske data. Der er register, forklaring af militære udtryk og forkortelser og forslag til, hvor der kan søges yderligere oplysninger. Mange aspekter berøres, og der er til mange timers bladren for våbenfascinerede børn. Fra ca. 12 år med fuldt udbytte, og billedlæsning for de yngre. Som oplyst på bagsiden er synsvinklen amerikansk, og derfor er næsten alle våben fra USA. Mange fotos er leveret af flyfabrikker, den amerikanske hær og Defense Visual Information Center. Billederne præsenterer våben og fly pænt og nydeligt, og man får ikke indtryk af, hvad de kan udrette. Heller ikke i den meget neutrale tekst synes jeg man får indtryk af, hvad det egentlig er, disse våben er beregnet til og kan. Disse oplysninger må børn få fra nyhedsudsendelserne på tv. Niels Elmholt Christensen har før oversat og bearbejdet bøger om våben for Bogfabrikken. Også bøger om militære fly og helikoptere. Serien der omfatter Moderne militære helikoptere (1991) m.fl., kan stadig bruges.