Books / nonfiction for children

Helikoptere


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2003

By

By

Lars Larsen

d. 16. Dec. 2003

I sin spændende serie om flyvningens historie er Ole Steen Hansen nået til helikopterens historie og udvikling. Med sædvanligt engagement causerer han om teknik, historie og helikopterens anvendelsesmuligheder: Militære helikoptere til kampformål og troppetransporter, redningshelikoptere og helikoptere til civile formål. Bogen slutter med en oversigt over helikoptertyper, et stikordsregister og en lille ordliste. Hvert kapitel fylder et opslag og består af et stort billede med indsatte foto- og faktabokse. Teksten er sat på billedet i en stor typografi, mens en del faktaoplysninger og billedtekster er sat i en mindre, ofte kursiveret, typografi. Enkelte steder er teksten sat på en så urolig baggrund at den bliver svær at læse. Billedmaterialet er overvejende farvestrålende fotos og tegninger med gode forklaringer i den tilhørende billedtekst. Appellerende forsidebillede af en redningshelikopter i arbejde. Inden for de seneste år er der kommet flere bøger om helikoptere: Militære helikoptere, 2000/04 og Redningshelikopteren, 2002/08, men den ene er for svær og den anden for let for målgruppen, så denne nye bog om helikopterens historie er et udmærket tilbud til skolebrug og lystlæsere fra 12 år.