Helt alene består af fire tv-udsendelser på en halv times tid, hvor journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen rister runer over afdøde mennesker. Og vel at mærke mennesker, hvis dødsannoncer efterlyser eventuelle pårørende. Der er tale om såkaldte pausefilm på DR2, som emnet taget i betragtning egentlig har bred appel og kan formidles som eftertænksomme vignetter om liv og død, samfund og ensomhed.
"Der dør 150 mennesker i Danmark hver dag. 137 af dem efterlader familie og venner. 13 af dem dør alene". Og det er sidstnævnte restgruppe, som Anders Lund Madsen retter blikket mod. Han opsøger afdødes bopæl og snakker med naboer, plejepersonale, politi, ambulancefolk og rengøringsassistenter for at prøve at finde ud af, hvem mennesket var, og hvorfor det døde så mutters alene. Det bliver til ufuldstændige portrætter af levede liv og en død i ensomhed. Undertiden har et lig ligget flere uger, før nogen slår alarm. Udsendelserne fungerer bedst, når Anders Lund Madsen samtaler med folk. Det gør han knagende godt, afslappet og småfilosoferende, mens godt nok diskrete optagelser af et indtørret lig i en lejlighed og tildækkede kroppe i Rigshospitalets kapels fryserum måske kunne undværes.
Det opsøgende arbejde kan svagt minde om udsendelser, hvor for eksempel journalister prøver at opspore forsvundne mennesker. Men mere afslappet og uden sensationslyst. Og Anders Lund Madsens evne til at tale med mennesker er sammenlignelig med en Søren Ryge Petersens ditto.
Stille, enkelt og fint tv.