Books / nonfiction

Helvede på Østfronten


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 2015

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 28. Aug. 2015

Det nye bind i den historiske forlagsserie om 2. verdenskrig handler om året 1943, hvor krigen for alvor vendte på alle fronter. For populærhistorisk interesserede.

Sjette bind i Bonniers rigt illustrerede serie "En verden i krig" fører læseren gennem en kæde af kapitler fra historien om Hitlers nordiske frivillige, opførelsen af Atlantvolden, udslettelsen af Warszawas ghetto og forskellige kuriøse begivenheder bag fronterne til landgangen på Tarawa atollen i Stillehavet, erobringen af Sicilien og begivenhederne på østfronten, hvor fx slutkampene ved Stalingrad, slaget ved Kursk og de efterfølgende kampe i Ukraine fylder flere kapitler.

Bogens styrke er illustrationerne og den journalistiske fremstilling, hvor begivenhederne er sat episodisk op med appellerende overskrifter og dramatiske øjenvidneskildringer. De samme momenter er til gengæld også bogens svaghed, idet strukturen og formen rammer fagligheden. Der er her tale om populærhistorie på godt og ondt, hvor man sjældent kommer under overfladen. Hvor relativt perifere begivenheder slås uproportionelt op, så de skygger for helheden, mens overblikket og de store sammenhænge sløres i og med, at læseren i ustruktureret kronologi hopper fra episode til episode verden over. Hertil kommer fravær af kildeangivelser, faktuelle fejl og - i de centrale dele om østfronten - manglende ajourføring med nyere forskning.

Opbygget som øvrige bind og sammenlignelig med fx serien "Historiens højdepunkter".