Books / nonfiction / vejledninger

Hemmelighederne ved det seksuelle kropssprog


Description


Om kropssprog med fokus på tiltrækning af det modsatte køn. Beskrivelse af elementer i kropssproget, og hvilke bevidste og ubevidste signaler, man kan sende og modtage for at virke tiltrækkende.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Sanne Caft

2006

Amerikansk oversat selvhjælpsbog, der gennemgår menneskets kropssprog med fokus på, hvad der virker og ikke virker over for det modsatte køn. Forfatteren arbejder som psykoterapeut og baserer sine konklusioner på personlige iagttagelser og talrige videnskabelige undersøgelser uden dette dog uddybes. Del for del gennemgås elementer som det personlige rum, afslørende tegn, førstehåndsindtryk, øjnene m.m. Efter en kort introduktion til hvert emne beskriver forfatteren, hvilke bevidste og ubevidste signaler, man kan sende og modtage. Målet er at gøre læseren klogere på egne og en eventuel fremtidig partners signaler med fokus på at virke tiltrækkende. Stilen og sproget er populært og løsningsorienteret, og både stil og de mange fotos ligger tæt op ad de mange "Find din stil"- og "Find din partner"-programmer, der præger tv-sendefladen og bogmarkedet. Kropssprog af Allan og Barbara Pease fra 2006 gennemgår samme emne mere dybtgående, hvor denne er en lettilgængelig introduktion. Der er en del gentagelser i tekst og billeder, og forfatteren vælger ikke at gå i dybden med stoffet men at præsentere det på et letlæst og forholdsvis overfladisk plan. Bogen vil appellere til læsere af damebladstests og seere til ovennævnte tv-udsendelser. Forfatteren er ikke tidligere oversat til dansk. Forsiden er et kvindeansigt i close-up og selvhjælpselementet fremgår tydeligt af bagsideteksten.



Information and editions