Heptameron

Endnu engang leverer systemglade Klaus Høeck en digtkreds på størrelse med telefonbogen. Som i Hjem (Gyldendal 1985), der fik så godt som alle kritikere til at uddele roser til ophavsmanden,folder værket sig ud - her i syv 'bøger' - i større og større ringe af sprog og bevidsthed, indtil det står færdigt i én kæmpestor sluttet ring. Kodeord er "krop", "sjæl" og "ånd" og begyndelsen,den celle af ord og indhold som Høeck sætter af fra, er simpelt hen starten af Johannesevangeliet: "i begyndelsen/var ordet/ordet var hos Gud/alt blev til ved det" osv, og hele Heptameron (syvdagesværket, skabelsens syv dage) lader sig læse som en mangfoldig lovprisning af skabelsens mirakler. Lyder det patetisk, må jeg straks dementere. Høecks sprog strutter lidenskabeligt,humoristisk, erotisk, men kan også være neddæmpet smukt og poetisk. Uden tøven vil jeg sidestille Heptameron med 1600-tallets metriske og sproglige bedrift herhjemme, nemlig Anders Arreboskristelige epos om skabelsesugen Hexaémeron.

Read the full assessment