Books / nonfiction / håndbøger

Her halter huset : typiske skader - og hvad du gør ved dem


Description


Fortræffelig og godt illustreret håndbog for husejeren, som gerne vil holde et vågent øje med énfamiliehusets tilstand. Bogen bringer en gennemgang af de 30 mest almindeligt forekommende problemer, samt anvisninger på hvordan man løser dem. Hvert problem har et opslag, der i tekst og fyldestgørende illustrationer beskriver emnet samt angiver fagområde, sværhedsgrad, økonomi og udbedringstidspunkt og henviser til supplerende litteratur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2007

Forfatteren, der er bygningsingeniør, syns- og skønsmand for Husankenævnet, kendt fra tv og bl.a. også forfatter til Illustreret byggeordbog, bruger her sin således særdeles solide erfaring i en pædagogisk veltilrettelagt guide med skades-temaer fra sokkel til skorsten. Guiden gennemgår typiske skader og præsenterer praktiske afhjælpningsmuligheder fra sokkel gennem kældre til vægge og facader. Her gennemgås vinduer og døre, badeværelser, etageadskillelser og loft, tag, kvist og skorsten. Også vigtige installationer som rør og el får et skadescheck. Alle afsnit er bygget op med beskrivelser af typisk forekomne skader, hvorefter der så præsenteres løsningsmuligheder, og ikke mindst vigtigt angiver små ikoner en løsningssværhedsgrad, økonomi og tid for igangsættelse. Eksempelvis bør skadede mørtelfuger udføres af en professionel, mens selv en ikke-handy-person snildt klarer en utæt tagrende. Bogen er nem at gå til, har gode illustrationer og ikon-angivelserne giver en god fornemmelse af, hvad man selv evt. kan lave, og hvad man skal holde sig fra som lægmand, handy eller ej. Andre bøger om husreparationer er fx også fra i år Gør det selv gamle huse, og klassikeren Bogen om huset, men denne nye bog præsenterer letfatteligt typisk forekommende skader, og prioterer såvel forebyggelse som løsninger når skaden er sket.