Books / fiction for children / roman

Her var Thomas og Søren


Description


Søren er 14 år og bor på børnehjem sammen med sin storebror Thomas. De roder sig ud i småkriminalitet - men ingen af dem kan ane, hvor galt det vil ende.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 14. July 1997

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 14. July 1997

En barsk bog om 16 årige Thomas og hans 14 årige bror Søren, som er anbragt på et børnehjem væk fra deres alkoholiserede mor. Handlingen udspiller sig over en uge i efterårsferien, hvor den labile Thomas får rodet sig og broderen ind i både røveri og drab. De indvirkende faktorer er en voldelig kriminel, en pædofil pædagog og en følelseskold pige, som for enhver pris vil overleve i det tabermiljø, et børnehjem - ifølge bogen - er. Og Thomas er en taber, som ikke vil se realiteterne i øjnene, og derved drager han broderen med i faldet. Det ender i en gordisk knude, hvor det hele er sat på spidsen, og hvor forfatteren bliver nødt til at hugge over med en lidt tilstræbt åben slutning. Person- og miljøtegning virker meget realistisk, selv om jeg ikke ved, om det er rimeligt, at en 14 årig har et alter ego i form af to bamser, han fører lange samtaler med. Dybest set handler bogen om børns behov for tryghed og kærlighed. Sproget er godt og mundret, så den let kan læses fra 12 år. Titlen hentyder til den berømte Kilroy, som har fået sit komma i verdenshistorien. Forfatteren fik Kulturministeriets Børnebogspris 1992.


The libraries' assessment

d. 14. July 1997

By

By

Eva Lodal

d. 14. July 1997

I mange af sine bøger fortæller JPL varmt og solidarisk om børn, der kan klare mere end de selv tror, når vanskelighederne melder sig. Titlens Søren er sådan en antihelt, et lille14-årigt forsømt barn - og historien drejer sig om småkriminalitet med uoverskuelige konsekvenser, om ret og vrang, vindere og tabere, om sex koblet på magt. Og først og sidst om længslen efter varme og kærlighed, en umulig drøm om et par nutidige Løvehjerte-brødre. Altsammen ganske dystert, uden meget lys forude, og der er heller ikke blevet plads til ret mange Larsenske bobler af humor undervejs. Til gengæld er der rigeligt med action og elementær spænding, plus et par effekter fra splatterkisten. JPL er også i denne bog en fin beskriver af "almindelige" mennesker, lillebyen og hverdagene, og han har fået et par gode figurer ud af en alt for cool pige og især af hovedpersonen, mens den anden titelfigur og de voksne er mere éndimensionale. Historien er nærmest socialrealisme, omend med mere luft under vingerne end 70'er-modellerne; den kan læses af børn fra 12-13 år, som er optaget af jævnaldrende i samfundets udkant, og som nok vil følge hovedpersonen med sympati, til han ender med ryggen mod muren.


Information

d. 16. Aug. 1997

By

By

Merete Møller Olesen

d. 16. Aug. 1997


BUM

Årg. 15, nr. 3/4 (1997)

By

By

Birger Hauptmann

Årg. 15, nr. 3/4 (1997)


Weekendavisen

d. 29. Aug. 1997

By

By

Damian Arguimbau

d. 29. Aug. 1997