Hertugen : anekdoter fra venskabets rejse

Hertugen bevægede sig i et hurtigt og elegant tempo alene ned langs gaden og tog ingen videre notits af de folk, der var på vej hjem efter dagens gøremål. Han standsede et øjeblik op og stod i en ganske kort stund i positur, mens han med halen stående ret op i en stolt og selvsikker position hurtigt lod de klare brune øjne glide spejdende ud over gaden, intelligent indprentende sig alle vigtige detaljer uden at lade sig mærke med noget. Hunden var ganske flot bygget, og stående på den måde mindede hans attitude påfaldende meget om en grå ulv, således som han værdigt og kontrolleret snusede op i luften. Han lignede ved første øjekast mest af alt en sort gravhund, men alligevel med forskelle. Benene var længere og slankere end gravhundenes, ryggen var lang men alligevel en anelse kortere end deres; samtidig var kroppens muskler mere velproportionerede i forhold til hinanden og nærmest strømlinede. Bølle var tydeligvis en hund, der var som bygget til at kunne bevæge sig særdeles kvikt og hurtigt, derom var der ingen tvivl; og trods den rolige og værdige ligegyldighed, som han udviste over for de stirrende forbipasserende, så tydede de hurtige bevægelser af hovedet alligevel på en påfaldende utålmodighed og et lige så iøjefaldende temperament. Til trods for de få hvide hår i hans underansigt, der skilte sig ud fra den ellers korte, glatte og kulsorte pels, så var det sikkert de færreste, der kunne have gættet eller overhovedet troet på, at denne adrætte hund faktisk var over 10 år gammel. Bølle gik sekunder efter videre igen på sin strejftur, og skønt han ikke på nogen måde så ud til at løbe, så var han alligevel forbløffende hurtigt ude af syne igen. Dette er beretningen om dachsterrieren Bølle, et farverigt individ, samt om hans til tider lige så farverige familie og bekendtskaber og om talrige af de oplevelser, som han mødte på sin vej gennem livet.