Books / fiction for children / roman

Hesten fra Timmernabben


Description


Hesten Tankefuld bliver født i trygge omgivelser i Sverige, hvor den bliver redet til. Dens drøm om at komme ud i livet bliver opfyldt, da den stikker af, bliver indfanget og efter nogle år, som dygtig ridehest, bliver solgt til kongen som landets bedste konkurrencehest.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. May 2010

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 21. May 2010

Frilæsningsbog for børn, der elsker at læse om heste. Fra 9. år, 3. klasse - lix 25.

Bogens farverige omslag, der viser to heste i naturen, vil uden tvivl fange hesteinteresserede læsere. Bogen er en episk fortalt udviklingshistorie, der handler om hesten Tankefuld. Fortælleren er alvidende med en indvendig fortællerstemme lagt hos hesten. Læseren følger Tankefuld fra dens fødsel på et lille landsted i Sverige til opfyldelse af drømmen som kongens konkurrencehest. Tankefuld flygter slutteligt, med et brækket ben, fra slagteriet. Kompositionen er en "hjem-ud-hjem" konstruktion, hvor såvel hovedperson som læser bliver en del klogere på livet. Bogen drejer sig i høj grad om, hvad livets sande værdier kan være. Der er indsat mange farverige akvareller udarbejdet af Pia Falck Pape. Teksten er sat med en letlæselig typografi.

På biblioteket kan vi tilbyde flere serier, som tilgodeser målgruppen af hesteinteresserede læsere, skrevet af Kirsten Sonne Harild, Lin Hallberg og Pia Hagmar.

Bogen er en velfortalt historie om en hest, hvis trygge opvækst skiftes ud til fordel for livet i kongens stald. Børn, der elsker at læse om heste, vil også elske denne bog, hvor forfatteren lader læseren kende hestens indre syn og tankegang. Bogen kan udlånes til fritidslæsning og læsetræning.