Books / nonfiction for children / nordiske gudesagn

Hesten og hammeren : fortællinger fra de gamle guders verden


Description


En dreng forsvinder i nutiden ned i et digehul hvor 3 væsner fortæller alle historierne om guder, jætter og andre deltagere i den nordiske mytologi. For at slipper derfra med livet i behold skal drengen stille 3 spørgsmål som væsnerne ikke kan svare på.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 1999

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 15. Sep. 1999

Lars Henrik Olsen, Laila Hodell og Peter Madsen er blandt de forfattere, der på forskellige måder og i forskellige medier har genfortalt historierne fra den nordiske mytologi. Hertil kommer flere skønlitterære bøger, de mange fagbøger og nogle billedbøger. Dette er endnu en bog, der i en skønlitterær ramme kommer meget langt omkring i mytologien og forsøger at trække moralen i historierne op til i dag. En dreng forsvinder i nutiden ned i et hul i et dige, hvor 3 væsner fortæller alle historierne om de kendte og også de mindre kendte guder, jætter og andre deltagere i dette univers. Historierne er fremragende fortalt af forfatteren, der er kendt fra mange andre gode bøger. Drengens eneste ærinde i bogen er med spørgsmål at bringe flere historier på banen. På den måde bliver bogen ikke til en sammenhængende historie, som bør læses i ét stræk. Det er i højere grad en faglig bog om mytologien og historierne til oplæsning i brudstykker eller til anvendelse som opslagsværk. Målgruppen er børn fra 10 år ved formidling, men også større selvlæsende børn samt voksne, der trænger til at få de gamle guder frisket op, vil have fornøjelse af den. Alle parter vil nyde de meget flotte og dramatiske tegninger samt de smukke vignetter.


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 1999

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 15. Sep. 1999

Indgangsvinklen til denne genfortælling af historierne fra den nordisk mytologi er, at en dreng på vej hjem fra skole kravler ned i et hul ved en gammel hyldebusk. Nede i hullet møder han en lille mand, der fører ham til tre gamle mænd, der stiller ham spørgsmål om altings skabelse, og via spørgsmål og svar føres drengen og læseren igennem beretningerne om de gamle guder. Mellem skabelsen og Ragnarok er der 30 kapitler, der bl.a. fortæller om Valhal, Tors hammer, Tjasse og Idun, Heimdal, Frej og Gerd, Tor hos Geirrød, Lokes straf, Odin hos Vaftrudner og Hadding i dødsriget. Da drengen har svaret på de sidste spørgsmål, kravler han op af hullet igen. Bagest i bogen er der en alfabetisk navneliste over indholdet samt en bogliste. De spændende og evigtgyldige fortællinger om kampen mellem godt og ondt er holdt i et nutidigt og mundret sprog, og der drages paralleller til nutiden og uddrages behørige moraler af flere af historierne. Teksten, der kan selvlæses fra 4.-5. kl., ledsages af en række s/h stregtegninger, der ofte fokuserer på det dramatiske. Bogen kan primært anvendes til selvstændig læsning fra 5. kl. og til oplæsning fra ca. 3. kl. og opefter i skoleforløbet.


Kristeligt dagblad

d. 4. Nov. 1999

By

By

Lars Tjalve

d. 4. Nov. 1999