Det er en god lille roman for alle, der interesserer sig for efterkrigstidens Danmark, den danske provins med både for- og bagsider.
Jørgensen har skrevet en del - både eksperimenterende litteratur, men bl.a. også Ida og Axel-trilogien, der tematisk minder mest om Hestenes øjne, da vi igen er på landet fra 1950'erne og frem. Fortælleren er en dreng, der vokser op i et Indre Missions-miljø og har nære relationer til en del slægninge, men - viser det sig gradvist - langt fra til sin far, der er god til at vise kærlighed og omsorg overfor sine dyr, men ikke overfor sin søn, der efterhånden plages af manglen på nærhed og samtidig har tiltagende mareridt. Det er en flot skrevet lille roman, der fortjener mange læsere, men nok skal have en hjælpende hånd, for omslagets brunt i brunt sælger ikke sig selv.
Mange af læserne af Smærup Sørensens Mærkedage vil også kunne glædes over Hestenes øjne og det gælder selvfølgelig også læserne af Ida og Axel-trilogien.
En flot lille roman om livet på landet i slutningen af forrige århundrede og om forkrøblede familierelationer.