Books / nonfiction for children / håndbøger

Hestens husapotek


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 1999

By

By

Bente Nielsen

d. 29. Mar. 1999

Forfatteren er dyrlæge, hesteejer og rytter. Han har tidligere skrevet Før dyrlægen kommer, 1998. Denne bog handler om urtemedicin til heste. I den første trediedel fortælles generelt om lægeplanters virkninger og bivirkninger, om mængder, indsamling, opbevaring og tilberedning. Der gøres endvidere opmærksom på, at lægeurter skal anvendes med omtanke. Dernæst omtales urteengens græsser, urter og giftplanter. Der afsluttes med forskellige opskrifter. Resten af bogen indeholder et lægeplanteleksikon. Det bekriver meget minutiøst, omhyggeligt og systematisk tredive planter med kendetegn, voksested, blomstringstid, anvendelige dele, indsamlingstid, virksomme stoffer, anvendelse og dosering. Der afsluttes med en udmærket litteraturliste og et register. Teksten er sober og velskrevet. Illustrationerne bestpr hovedsagelig af fine stregtegninger og farveplancher af planterne. Disse suppleres af enkelte farvefotos samt humoristiske tegninger. En interessant bog, som primært henvender sig til voksne hesteejere.