Hikke : vikingen der blev søsyg

Forfatteren har i 1999 udgivet billedbogen Fy, fy frække Rikke!. Hendes anden billedbog er en humoristisk historie om den lille viking Hikke, der er bange for alting og især for at stå til søs. Hans far Harald den Hårde afviser buldrende hans bekymringer, men bedstefar Gamle Rynke har heldigvis et godt råd. Hikke sejler af sted og bliver naturligvis straks søsyg og hånet for det. Undervejs mens stormen raser vildere og vildere opdager han dog, at de på landjorden så barske vikinger ikke altid er så hårde og frygtløse, som de selv giver det udseende af. Hikke opdager samtidig, at han selv er i stand til at overvinde sine svagheder og klare mange genvordigheder. Til sidst oplever han også glæden over havets mirakler. Tonen er fornøjelig og let i denne handlingsmættede historie, som berører temaerne ensomhed, angst og mod. Historien er fortalt i et muntert sprog, der leger lidt med ord og vendinger. Illustrationerne er festlige og udtryksfulde. De boltrer sig i lyse farver, der passer fint til historiens lette stemning. En fornøjelig lille fortælling for de 4-5-årige.

Read the full assessment

Den lille billedfortælling om at være så lille og frygtsom og alene overfor den store, truende voksenverden og så alligevel til sidst at være den der får styr på tingene, er henlagt til en ikke alt for historisk korrekt vikingetid. Det giver en god afstand til genkendelige følelser og erfaringer for de børn fortrinsvis inden skolealderen, der får historien læst højt. Billedbogen fortæller om vikingedrengen Hikkes første tur til søs. Inden turen er han meget betænkelig og bliver da også straks søsyg. Men da stormen rigtig tager til, bliver det også for meget for hans buldrebassefar og alle hans ligemænd – og Hikke bliver den der fører skibet sikkert tilbage. Teksten er sat med ret store typer i små varierede blokke omkring billedelementerne. Den er holdt i en lun, humoristisk tone der forstærkes af de håndtegnede tekstbånd, der slynger sig over siderne. Det lune anslag virker også i illustrationerne. Personer og omgivelser er løst skitseret med sort kontur og en frisk farvelægning. Der er mange sjove detaljer, der formidler en fornøjelig enkelhed i udførelsen og en let overdreven munterhed i udtrykket. Det er meget enkle billeder, der passer fint til historien her og nu uden at blive hængende længe i erindringen.

Read the full assessment