Books / fiction for children / roman

Himmeljægerne. 2. del : Østenvinden


Description


Alice, Thomas og Spinner er på en farefuld færd. De skal finde den onde Bankers far og bringe fantasien tilbage til Bankerby. Snart er det tid til det endelige opgør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Oct. 2012

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 26. Oct. 2012

Himmeljægerne er en billedroman for fantasy-læsere fra alderen cirka 12.

Alice, broderen Thomas og vennen Spinner er på en farefuld færd for at bringe den onde Bankers totalitære styre til ende. Thomas er medlem af Bankerens Hitler Jugend-agtige ungdomsafdeling og er splittet imellem søsteren og det system, han er opdraget til at tro på. De tre skal mange farefulde opgaver igennem, før det bliver tid til det endelige opgør. Historien om det mørke og totalitære fantasy-univers, vi mødte i seriens første bind, slutter her. Endnu engang fortælles historien i både ord og billeder. Samtlige sider er illustreret med dystre, computergenerede billeder - et visuelt trick, der kan virke en kende syntetisk, men billederne er alligevel ret stemningsfulde. De fleste beskrivelser af miljøer og figurer er overladt til billederne, der altså ikke kan skilles fra teksten, der i sig selv er simpel, men ikke let nok til at være tilgængelig for helt unge læsere. Ligeledes er billedsiden lidt voldsom visse steder. Historien vil i store træk være genkendelig for fans af genren.

Dette er som sagt andet bind i serien og endnu et eksempel på det voksende marked for, hvad der bedst kan beskrives som billedbøger for større børn. Senest har vi set den dystre Tavs af Hübbe og Meisler, der ligeledes blandede prosa og en stærk billedside.

Ikke et nyskabende værk, men de dystre billeder og den fantasifulde historie vil nok alligevel appellere hos målgruppen af visuelt interesserede fantasy-læsere.