Historien om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel

Pigerne Alfa, Beo, Ditte og lille Edel (bruddet i alfabetet skyldes, at cirkushunden Calle kom til mellem nr. 2 og 3), en far der kun ænser sine ubrugelige opfindelser og en mor der er gået i socialt coma af lutter fattigdom, sygner hen, bortføres af sine forældre og til slut dør, er hovedpersonerne i denne poetiske, eventyragtige, realistiske og sørgmuntre roman. Familien er fattig, så det kan ses. Børnene er grimme (og dermed også dumme og frække!!) og betragtes som udskud i den lille by. Den eneste anerkendelse for det, de er, får de hos den tyvtede skærslipper, den pukkelryggede kone, Petra, og den hjertevarme, fantasifulde nabo, Katrine. Men de har et ubrydeligt sammenhold, et ukueligt livsmod og en fantasi, som bærer dem igennem alle trængsler. Kun den ældste pige, Alfa, kan indimellem se realistisk på deres forhold og fortvivles derved, for hun har nemlig ikke kraften, som Beo og lille Edel har arvet fra farmoren. At børnene lever i den yderste fattigdom, gør ikke bogen til bedrøvelig læsning - tværtimod. Den sprudler af livskraft, sproget er dejligt ligefremt, og med sin tone af varm solidaritet og humor er det en herlig oplæsningsbog fra omkring 2. klasse. Vedkommende selvlæsning fra 4. klasse.

Read the full assessment

Tiden er midt i fyrrerne, hvor de fire grimme søstre i alderen 6-11 år lever sammen med deres meget fattige forældre. Faderen har kun øje for sine tvivlsomme opfindelser, moderen er blevet stum og syg af elendigheden. Tre af søstrene kan føle kraften, som de har fra deres bedstemor, og den gør, at de trods de dårlige forhold kan holde humøret oppe og altid kan finde en udvej, når det ser allermest sort ud. De har desuden en evne til at knytte mennesker til sig, mennesker, som også lever på samfundets skyggeside. Den mindste, lille Edel, har evner som artist, og en dag er der en cirkusdirektør, der får øje på hende, og hun drager videre med cirkus. I mellemtiden er moderen død. Det er ikke til at vide, om man skal le eller græde af denne historie, der med en masse løse ender fortæller en række episoder i søstrenes liv. Deres ukuelige humør står i grel modsætning til deres vilkår, alligevel er det som om historien ikke rigtig vil løfte sig, det er for usandsynligt til, at læseren bliver engageret - i stedet stiller man en masse spørgsmål, der ikke bliver besvaret - og fortællingen er ikke morsom nok til, at man kan le med søstrene ud af elendigheden. Bogen er skrevet i et godt sprog, der er fint til oplæsning, og målgruppen er de ca. 7-10 årige. Sprogligt er det en sikker debut, men historien er så speciel, at det nok er de færreste, den vil engagere.

Read the full assessment