Books / fiction for children / sjove bøger

Historien om Molly Mindstefe


Description


Billedbog. Molly Mindstefes søstre kan trylle alting. Selv er Molly håbløs og alting mislykkes for hende indtil hun en dag fremtryller lige det hendes far står og mangler.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2001

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 14. Feb. 2001

Historien om Molly Mindstefe er et lille finurligt eventyr om en lille kikset fe, der slet ikke kan måle sig med sine ni dygtige søstre. Når Molly skal udøve sin magi, kan hun højst trylle småting som møtrikker, vaskeklude og kartoffelskrællere frem. Hvert år skal fe-søstrene vise deres far, hvad de kan. Og det er selvfølgelig ikke noget, som Molly ser frem til, for i forhold til sine søstre er hun nul og niks. Heldigvis kan små, uanselige ting nogen gange vise sig at være mere nyttige end store, funklende tryllerier, og det bliver i bedste, forudsigelige eventyrstil den lille fes held. Historien er en lille billedfortælling skåret over eventyrskabelonen, hvor den mindste, grimmeste og mest uheldige alligevel løber med gevinsten til sidst. Mere gods er der så helle ikke i historien, som dog tilføjes nye, humoristiske dimensioner af Martin Leighton Eliasens sprælske stregtegninger, der emmer af fart, fjol og friske farver. Makkerparret Klein og Eliasen har tidligere udgivet Den uhyggelige historie om osten, der spiste mus (00/18) og Klein huskes især for sin ualmindelig veloplagte De tre små mænd og Munter-Fritsen (00/08). Billedbogen her er på ingen måde skelsættende, men sød og skæg underholdning for de 4-7årige - det er den.


The libraries' assessment

d. 14. Feb. 2001

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 14. Feb. 2001

Ny billedbog af makkerparret fra Den uhyggelige historie om osten, der spiste mus (2000). Her er det en let, humoristisk sag om den kiksede tryllefe Molly Mindstefe, som ser håbløs ud og helt savner sine elegante søstres evner for at trylle. Den dag, hvor den distræte far skal bedømme døtrenes kunster, er han imidlertid mere optaget af at finde den sidste brik til et puslespil. De dygtige søstre tryller alle fantastiske ting frem, mens Molly på sin sædvanlige klodsede facon får fremtryllet en lille flad tingest, som dog viser sig at være farens manglende puslebrik. Dermed er hendes lykke gjort. En humoristisk historie som spiller på det velkendte tema med den enfoldige og håbløse yngste, som slår de overlegne ældre søskende. Det kan dog ikke skjules at historien er lidt tynd sammenlignet med Linda Kleins vellykkede første to titler. Martin Leighton spiller godt på det overdrevne og satiriske i sine ret vilde illustrationer med skæve vinkler og spøjse detaljer. De karikerede figurer sætter fut i historien og tilføjer et farverigt univers i den kradse ende, som nok skal tiltrække opmærksomheden hos de ca. 4-6-årige.


Berlingske tidende

d. 31. Mar. 2001

By

By

Eva Glistrup

d. 31. Mar. 2001


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 3 (2001)

By

By

Tove Hostrup Pedersen

Årg. 54, nr. 3 (2001)


Jyllands-posten

d. 1. Mar. 2001

By

By

Mogens Jepsen

d. 1. Mar. 2001



Information and editions