"Der er er ingen svage sange på Diaz' album. Hun har ovenikøbet det mod, at hun bruger de første fire skæringer på sange, der kun akkompagneres af en enkelt guitar eller lidt klaver. Diaz kan bære den enkle instrumentation, ikke bare fordi den understøtter sangenes hudløse karakter, men også fordi hun har stemmen til det. Hun synger virkelig godt, uden affraseringer og unødigt hviskeri ... Som History of a Feeling ligger her, er det et dejligt hudløst folk-album, der går hen og bliver til et rockalbum tilsat et drys country. Alle teksterne handler godt nok om den svære kærlighed, men de går til biddet og udforsker på vejen en større palet af følelser. Følelser, som Diaz formår at formidle i både musik og tekst".