Film / nonfiction

Hitlers livvagter : mændene mellem diktatoren og døden


Description


Via SS dokumenter, arkivoptagelser og interviews med øjenvidner afsløres hemmelighederne omkring de elite-livvagter, som svor troskab til Adolf Hitler og hjalp ham til at overleve talrige attentatforsøg.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Apr. 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 8. Apr. 2010

Adolf Hitler overlevede over 40 attentatforsøg, og "med adgang til originale SS-dokumenter kan producenterne af "Churchills livvagter" i denne nye serie afsløre, hvordan forsynet og nogle få livvagter hjalp det onde geni med at snyde døden så mange gange." Denne speak indleder alle 13 episoder af tv-dokumentaren Hitlers livvagter og angiver både tonefald og ambition. Filmens målgrupper er et publikum med interesse for det tyske nazistpartis udvikling og 2. verdenskrig, som her får en ny vinkel på for mange allerede kendt stof.

Dokumentarfilmserien handler om Hitler og hans elitevagtkorps Schutzstaffel (SS), korpsets ledere, organisation og de indbyrdes magtkampe med blandt andet Sturmabteilung (SA) samt naturligvis de fejlslagne attentatforsøg. I tilgift får man samtidig gennemgået en række dramatiske episoder i Det Tredje Riges og 2. verdenskrigs blodige historie.

Serien gør brug af og fremviser et imponerende arkivmateriale, men nogle fotos og filmklip genbruges en del gange. Der bliver også brugt grafik og rekonstruktioner til at højne den pædagogiske værdi, og øjenvidner beretter og giver vidnesbyrd. Men det er speakerstemmen, der i klassisk dokumentarfilmtradition giver alle væsentlige informationer og binder det hele sammen. Oberst Claus von Stauffenbergs attentatforsøg på Hitler er også skildret i Bryan Singers spillefilm Operation Valkyrie.

Interessant og meget pædagogisk tilrettelagt serie, hvor stort set alle kan følge med i de dramatiske og meget uhyggelige begivenheder.