Books / nonfiction for children

Hiv ind, Jesper!


Description


Billedbog. Jesper er i Norge, hvor Jespers ven Thomas har en fiskerbåd. Jesper er med ude og sætte garn og prøver at gøre fisk i stand og stege dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Mar. 2010

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 15. Mar. 2010

Fagbilledbog for billedbogslæsere fra ca. 5-6 år. Kan også anvendes i indskolingen og de mindste klasser.

Fotografisk fagbilledbog om drengen Jesper, der er inviteret til Norge for at fiske. Jesper følges på weekendturen med sin far og lillebror Sigurd. De besøger Jespers noget ældre ven, Thomas, der har en gammel fiskerbåd. Jesper oplever at være med ude og sætte garn, fiske med line og meget mere. Der bliver ikke fanget meget den weekend, men Jesper kommer dog til at opleve at gøre fisk i stand og tilberede dem over pejsens gløder. Bogen er velskrevet, og teksten er ledsaget af en lang række farvefotos sat op i en ganske traditionel fagbilledbogs-opsætning. Det er gode, nærværende og skarpe fotografier, der fint illustrerer Jespers norske lystfisker-oplevelser. Marianne Jørgensen kender vi bl.a. fra fagbilledbogen Py får føl, hvor hun også har stået for bogens fotos.

Der findes ikke andre nyere fotografiske fagbilledbøger om lystfiskeri.

Fin fotografisk billedbog om en drengs lystfiskeroplevelser. Bogen er illustreret med glimrende og skarpe farvefotos, og det er en god historie, der fortælles. Og bogen koncentrerer sig netop om at fortælle historien, så der er ikke så meget håndbog - hvor man konkret lærer at fiske eller gøre fisk i stand og tilberede dem - over den. Det bidrager det faktum, at fisketuren foregår i fremmedartede Norge, også lidt til.