Via undertitlen fokuserer forfatterne selv på bogens primære problemstilling. Er der grund til frygt for den forkætrede islamiske gruppe, eller er det i virkeligheden bare en flok unge oprørere, vi ikke behøver at tage alvorligt? Grund til kritik, men ikke grund til frygt er forfatternes hovedkonklusion. Kritisk dialog fra forskellige vinkler: religionskritik, ideologikritik, kritik af historiesynet, sprogkritik og kritik af organisering. Troen på, at de bedste argumenter vil sejre, er forfatterne nået frem til gennem en analyse af gruppens ideologi, selvforståelse, sprogbrug mv. Desuden indeholder bogen en gennemgang af gruppens historie, forhold til den øvrige islamiske verden samt et kapitel om mediernes behandling af Hitz-ut-Tahrir. Udelukkende at bedømme gruppen ud fra dens handlinger og ikke ud fra dens ideologi og retorik er naivt og blåøjet og er at lukke øjnene for en spirende terrortrussel, siger den kritik, der allerede har været fremme i medierne overfor bogens konklusioner. En vigtig bog i tidens debat om terrortrusler, ytrings- og forsamlingsfrihed.