Books / nonfiction

Hjem med sjæl : farve + rum


Description


Inspiration til personlig boligindretning med gode råd om f.eks. farvelære og de forskellige typer rum i hjemmet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 2009

By

By

Anne-Mette Lerche

d. 7. Apr. 2009

En gennemført og sansemættet "coffee table book" om personlig indretning, der kan bruges af alle fritidsboligstylister.

Bogens originaltitel kan oversættes til "Sans for stil", og ordet "sans" skal her tages meget bogstaveligt. Forfatterens hensigt med bogen er at give læseren mere selvtillid i forhold til fx farvevalg i boligen. Hele første afsnit er da også dedikeret til at få inspiration til farver i eksempelvis mode, mad og følelser. Bogen er delt op i to blokke, farve og rum, og igen herunder i tre afsnit hver, hvor forfatteren i hver del giver inspiration og viden om fx farvelære og de forskellige typer rum, vi bevæger os i til daglig. Der er også konkrete indretningsidéer, men forfatterens formål er helt klart at give læseren idéer til, hvordan man inspireres til personlighed i hjemmet. Forfatteren lægger derfor også, befriende, meget lidt vægt på hvor man kan købe forskelligt tilbehør og møbler. Der er krydret med mange flotte billeder, der gør bogen her til en rigtig lækker "coffee table book". Et minus ved bogen kan være, at den er tætpakket med forfatterens lidt småsludrende stemme. Forfatteren er, ifølge forlaget, Australiens mest berømte boligstylist.

Bogen minder i farvevalg om Terence Conrans boligunivers, mens en dansk pendant til denne bog kunne være Personlig stil : mellem kitsch og klassisk fra 2005.

Indbydende og brugbar inspirationsbog til personlig indretning, der helt sikkert vil få mange udlån på de fleste typer folkebiblioteker.