Gribende og velfortalt roman om slaveri, race, arv og kærlighed. Om to halvsøskende som aldrig mødes og deres efterkommere. For læsere af slægtsromaner og læsere som interesserer sig for slaveriets udvikling.
Debutanten Yaa Gyasi har skrevet romanen "Hjemfærd" om de to halvsøskende, Effia og Esi, som aldrig mødes og som vokser op i smerte og lidelser, Esi mere end Effia. Man følger parallelt deres og deres efterkommeres liv i denne slægtsroman, som starter i 1700-tallet og varer frem til vores tid. I starten af bogen er der et stamtræ som starter ved søstrenes moder og ender ved nutidens efterkommere. Hvert kapitel er skrevet ud fra en efterkommers synsvinkel og handler om dennes liv. Effias slægt uddanner sig og arbejder for det britiske imperium i Afrika og Esis slægt knokler i bomuldsplantager og kulminer og ender i USAs bydel Harlem i nutiden.
Spændende og hjertegribende roman som fortjener at blive læst. Bogen er rystende og umulig at lægge fra sig. Det er roman som rykker sine læsere. Det ville dog give et større overblik, hvis der var hyppigere årstalsangivelse undervejs i kapitlerne eller på slægtstavlen.
Der er skrevet mange bøger om slaveri. En af disse er Alex Frank Larsens Slavernes slægtRødder. Bind 1 som er en journalistisk fremstilling af slaverne på de tidligere dansk-vestindiske øer og deres efterkommere. En andet bud er Alex Haleys roman Rødder. Bind 1 som handler om forfatterens egen slægt fra dens liv i Afrika til slaveri i USADer er skrevet mange bøger om slaveri. En af disse er Alex Frank Larsens Slavernes slægt som er en journalistisk fremstilling af slaverne på de tidligere dansk-vestindiske øer og deres efterkommere. En andet bud er Alex Haleys roman som handler om forfatterens egen slægt fra dens liv i Afrika til slaveri i USA.