Mine damer og herrer
Kim Larsen (f. 1945)
Keywords
More like this
Gårdsanger optur : Sange fra den 3. alder
Bo Schiøler
Min mormors gebis : + 17 andre rim for børn (og voksne)
Dissing & Las
Kig op
Dissing & Las
Du glade verden
Kim Larsen (f. 1945)
Spørg' mig selv -
Klinke
Som den gyldne sol
Povl Dissing
25 minutter endnu : Dissing live 2013
Povl Dissing
Martha's Vineyard
Alberte Winding
Pludselig alting samtidig
Michael Falch
Reviews (6)
Gaffa [online]
d. 16. Apr. 2007
By
By
Jan Opstrup Poulsen
d. 16. Apr. 2007
"Hjemløs er et vejrbidt album, der står stærkt og stædigt i sin umiddelbare lyd med Las Nissens prunkløse guitar som taktsætter. Det er musikalsk håndværk i topklasse, og med Povl Dissing tilbage som samfundsrevser er der mere end almindeligt bid i Hjemløs".
Folk & musik
Årg. 18, nr. 3 (2007)
By
By
Søren Chr. Kirkegaard
Årg. 18, nr. 3 (2007)
"Teksterne er blevet skarpere, og også musikalsk lyder der nye toner, må man sige".
Berlingske tidende
d. 16. Apr. 2007
By
By
Thomas Søie Hansen
d. 16. Apr. 2007
"Stemmen er stadig intakt, evnen til at fortolke og leve sig så langt ind i teksten, at man som lytter køber hvert et ord. Der er smukke, fine sange på skiven her ... geniale og potentielle klassikere. Men derudover er der alt for mange kedelige skæringer og ditto arrangementer på skiven. Og så kommer man ikke udenom, at der (i al respekt) er himmelvid forskel på, om det er Dissing senior eller hans sønner, der står bag mikrofonen".
Jyllands-posten
d. 18. Apr. 2007
By
By
Finn Smed Sahlholdt
d. 18. Apr. 2007
Politiken
d. 15. Apr. 2007
By
By
Kim Skotte
d. 15. Apr. 2007
"Povl Dissing har hele familien med på Hjemløs. Det er der mange velklingende grunde til. Selv om den demokratiske tankegang føres lidt for vidt".
Information
d. 21. Apr. 2007
By
By
Klaus Lynggaard
d. 21. Apr. 2007
"Der er så meget sjæl i sangforedraget hele vejen rundt her, at man ikke kan andet end blive berørt, og når der så tilmed lægges ud med en duet mellem Annisette og mester Povl selv, er der sgu ikke et sæde, der forbliver tørt. Det er nok det tætteste, vi kommer på en udpræget dansk soul-musik, og det går den ondelyneme gennem marv og ben. Der har tidligere været en tendens til, at gamle Dissing rent sangforedragsmæssigt overskyggede de andre medvirkende, men der har sneget sig en klædelig desperation ind over hele linjen, som virkelig tager fat helt derinde, hvor det gør både ondt og godt".