Billedbog om pigen Magda, der navigerer mellem to hjem efter filosofien "den kloge narrer den mindre kloge". For børn på 4-7 år og deres voksne til debat og dialog.
Magda er en pige med to hjem. Lørdag morgen starter hun hos far, og Magda har nogen gange ondt i maven. Hun fryser og vil gerne ligge lidt i fars seng i stuen. Han vil gerne spise morgenmad og rydde op. Magda fryser og far skruer lidt op for varmen. Oprydning og rengøring har Magda ikke lyst til, og siger; "Mor gør altid rent de dage, hvor jeg ikke er der". "Er det rigtigt?", siger far, og sådan fortsætter det flere gange den første dag i deres uge. De går i biografen, spiser sushi og ser gyser film med de bemærkninger. Da mors uge starter fryser Magda, og siger til sin mor; "Hjemme hos far får jeg altid lov til at sove i hans seng". Forfatter kendes for bøgerne om "Villads fra Valby" og illustrator for Et 1-tal er en mand med en næse.
Bogen er tydelig og præcis i sit emne, som berører mange børn og voksne i skilsmissefamilier med to hjem. Narrer den kloge altid den mindre kloge, og hvad er de voksne? Bogen lægger op til drøftelse af emnet, og det fungerer. Illustrationerne har en egen varme og empati overfor sine udtryksfulde figurer og tilfører en humoristisk sødme til de små problemer.
Der findes flere bøger om det med at være delebarn og have to hjem. Der er bl.a Hver anden fredagJeg bor i to huse og Jeg bor i to huseDer findes flere bøger om det med at være delebarn og have to hjem. Der er bl.a Hver anden fredag og .