Der bliver vendt op og ned på alt på et plejehjem for demente, da noget ondt tilsyneladende tager bolig i en af beboerne. For læsere af hverdagsgys.
Joel må vende tilbage til sit barndomshjem i den svenske provins, som han forlod for længe siden uden. Nu er hans mor blevet dement og skal på plejehjem. Her arbejder Nina, som Joel havde et nært forhold til som ung, men stoffer og sprut kom i vejen. Romanens ene spor er Joel, som er tynget af situationen, men må forholde sig til både fortid og nutid. Det andet spor foregår på plejehjemmet, hvor personalet kæmper en brav kamp for at få enderne til at nå sammen og give de demente beboere en så god hverdag som muligt. Så skifter en af beboerne karakter og bliver som besat af det onde selv, hvorefter alt bliver kaos.
Længe er man i tvivl om, hvilken genre den velskrevne bog tilhører, for skildringerne af den tilbagevendte Joel og de demente peger i en anden retning end den gyseragtige, bogen efterhånden udvikler sig til. Den realistiske del fungerer fint, mens den overnaturlige slutning virker effektjagende og ikke overbeviser jordbundne læsere som mig. Er man til gysere, vil man måske omvendt mene, at de realistiske beskrivelser fra plejehjemmet fylder for meget.
Bogen kan sammenlignes med Max Strandbergs egen FærgenFærgen, med John Ajvide Lindqvist, hvad angår paranormalitet i svenske omgivelser og stilistisk med Stephen King Bogen kan sammenlignes med Max Strandbergs egen , med John Ajvide Lindqvist, hvad angår paranormalitet i svenske omgivelser og stilistisk med Stephen King .